Hvad brænder du for?

Den vildeste oplevelse i mit liv..

ph1342_troskabsimoneandersrikkejasminlennynannaphillipthomasmalenekennethmayajonas_m0a5280129Jeg håber I har sat jer godt til rette, for det her bliver en af de lange..
Efter 3 måneder på skærmen, 2 måneder i Mexico og intet mindre end 1/2 års casting sluttede eventyret i torsdags! I over 1 år har Paradise Hotel fyldt mit hoved på den ene eller anden anden måde (og det slutter nok ikke her). Det har været den absolut vildeste oplevelse i mit liv! Og ikke mindst den vildeste rutsjebane af følelser! Først troede jeg jo ikke engang at jeg ville komme med! Jeg havde sendt min ansøgning halvt fordi mine venner sagde jeg skulle og halvt fordi jeg egentlig gerne ville – men jeg havde aldrig nogensinde troet at det var mig der skulle slippe gennem nåleøjet!
Mange tror jo at man kommer med i Paradise ved at sende en lille ansøgning og så får man et opkald, hvor du enten for at vide “Du er med!” eller “Du klarede den desværre ikke..”. Men sådan er det langt fra! Jeg ser Paradise som en tredelt oplevelse: Castingprocessen, turen og tv-perioden. Og hver del har sin egen charme.
Castingen var så nervepirrende! Første gang at skulle stå foran et kamera og snakke til mennesker man aldrig havde mødt og blive udspurgt i alt fra “Hvordan er du når du går i byen?” til “Hvornår har du sidst grædt og hvorfor?”
Men da man så klarer sig igennem de første par castings og rent faktisk finder ud af at man har en lille chance for at komme med, så er det man begynder at tænke alt igennem: “Hvad gør jeg med husleje? Hvad med job? Skal jeg satse det hele?”. Og ikke mindst så går man med det hele selv, for man må jo ikke engang fortælle folk at man måske skal med! Det var den vildeste periode.. Men at få det opkald: “TILLYKKE! DU SKAL MED!” Den dag vil stå skarpt i min hukommelse resten af mit liv, og den var det hele værd!

img_20170524_225748_6355 spændte drenge! 

1495917778708Mr. Paradise – alt for meget nøgenhed på én dag – men 6 flotte fyre!

Og så kom dagen hvor man skulle møde de andre.. Endnu mere nervepirrende end man havde forestillet sig! Kommer de til at kunne li’ mig? Kommer jeg til at kunne li’ dem?? Hvad nu hvis jeg ryger ud i første uge? Og det viste sig at jeg jo slet ikke behøvede at være nervøs.. For hvad der ventede mig på det hotel var  ni af de dejligste mennesker jeg har haft æren af at kende! Alle derinde var så søde og imødekommende.. Og  gu faen’ om man så ikke får åbnet ballet med at blive gift! Mest sindsyge dag til dato! Og hvad der fulgte efter var nogle af de bedste og mest nervepirrende uger i mit liv.. Men jeg ville ikke undvære noget af det den dag i dag! Festerne, morgenmaden, de gode stunder ved poolen, ja selv den dejlige biltur med god musik og de andre gutter til Mr. Paradise. Det er simpelthen nogle af de bedste minder jeg har i bagagen. Jeg kan endda tage mig selv i at blive en smule rørstrømsk nu hvor jeg sidder her og skriver mens jeg tænker tilbage. Vi havde det sgu godt..
Ugerne gik.. Før man kunne se sig om, var det hele slut og vi skulle hjem! Det var en underlig og bevægende oplevelse efter så mange dage. Man har gået op og ned af disse mennesker dag ud og dag ind, samt haft nogle af de største oplevelser sammen! Og så lige wupti! Så er man ved at pakke taskerne pludselig. Det var meget underligt.. Men jeg fik heldigvis lige en dag ekstra med Lenny og Jonas! Hold kæft vi hyggede i en dejlig lille mexicansk landsby..

1495819791556Udtjekning af Paradise Hotel – en morgen fuld af følelser!

Lige pludselig er man hjemme igen, og fri mig vel om det ikke er jul da vi ankommer! Det var simpelthen for mærkeligt. Hvor var det godt at kunne snakke med sin familie og venner igen! Længe savnet. Men det var godt nok underligt at være hjemme! Man følte sig helt ved siden af sig selv! Som om man var I en helt anden virkelighed, og slet ikke til stede. Jeg kunne I hvert fald godt tage mig selv i at sidde helt lukket inde i mit eget hoved, mens folk snakkede omkring mig, og tænke på hotellet, spillet og strategien. Det var den rene hjernevask! Men tiden gik, man blev mere akklimatiseret og begyndte næsten at glemme Paradise lidt.. Indtil den store dag kom, og første afsnit skulle vises! Det var så surrealistisk at se sig selv på tv! Det var virkelig en ud-af-kroppen oplevelse der ville noget! Men sjovt det var det, og det blev da også sjovere og sjovere jo længere vi kom hen!
Hverdagen ændrede sig også fuldstændig – pludselig blev man genkendt på gaden, i byen og ens hverdag blev fyldt op med fest, ballade og blogindlæg! Jeg har været på utallige ture til København efterhånden! Til premiere, award-show, fester og Paradise-indslag. Og det er jo sjovt det hele! Jeg er så taknemmelig for at jeg får alle de oplevelser med mig. Ikke mindst den største af alle:

ph1342_finalevindereanderssimonephilliplennynannajonas_m0a5026077Øjeblikket Simone og jeg vinder Paradise Hotel 2017! 

img_20170526_131127_299To lykkelige vindere
Foto:  Janus Nielsen / @realityportalen.dk

1495868598856Simone og jeg nyder et glas champagne efter juryafstemningen 

FINALEFESTEN!! Vi vandt sgu!! Jeg kan slet ikke beskrive hvor vanvittigt det var at se Simone og jeg hive den sejr hjem!! Vi har begge kæmpet så vanvittigt meget for det, og at se sin kamp og pinsler bære frugt.. At have kæmpet sig gennem uge efter uge derinde, med så mange udfordringer som vi har modstået! Det er den bedste følelse! Og ikke mindst at have mine kammerater og familie ovre for at fejre det med os! Det var virkelig en fest, og den bedste afslutning man kunne ønske sig på det hele! Det er også en kæmpe lettelse ikke at skulle holde nogen hemmeligheder mere! Alt er ude i det åbne! Det er virkelig en sten lettet fra mine skuldre..

ph1342_finaleanderssimonethomasmalenerikkephillipmayajasminlennynannakennethjonas_m0a4903068Jury, finalister og Rikke – Tusind tak til jer alle!

Den her oplevelse har givet og lært mig så meget! Jeg har fået så mange nye venskaber jeg værdsætter ekstremt højt. Det er jo kun disse få mennesker som 100% forstår den oplevelse vi har haft. Man vil altid kunne forklare til sine venner og familie hvordan det var at være på hotellet.. Men det er kun disse få mennesker der kan sætte sig fuldkommen ind i hvordan det var, og det er noget som vi vil have sammen for altid.
Jeg har også lært noget om mig selv. Jeg har lært hvor meget jeg kan udrette hvis jeg bare sætter næsen for det. Jeg har lært at stille højere krav til mig selv, lært at kæmpe mig igennem alt hvad livet har at smide imod mig og jeg har ikke mindst lært at tage en chance! Jeg har lært hvor vigtigt det er at stole på sin intuition og egen mavefornemmelse, for det er oftest den der reddede min røv derinde! Jeg har lært en del om mennesker og menneskers værdier. At man nogle gange skal passe på med hvem man stoler på, men samtidig at man nogle gange ikke har andet valg.
Men på samme tid føler jeg også at jeg har fået så meget godt af de mennesker jeg har lært at kende derinde. Der er aldrig nogen der har villet mig det ondt, i hvert fald ikke dengang de ikke så mig som en trussel! Og det tror jeg bunder i (uden at lyde alt for selvglad) at jeg har været god og ærlig over for dem. Man får af verden, hvad man selv bidrager med, og selvom det lyder virkelig kliché så er det nok den vigtigste lektie jeg har fået lært og fået bekræftet inde på det hotel. Vær dig selv, vær ærlig og så er der ikke noget der kan stoppe dig!

img_20170527_132939_581Tanja og jeg skærer bryllupskagen – én ting jeg ALDRIG have troet jeg skulle opleve på Paradise! 

Så ja.. Hvad mere kan jeg sige? Jeg føler jeg har skrevet så meget, men alligevel så lidt.. For ord rækker bare ikke til at beskrive hvilken rejse dette har været. Man bliver nødt til at prøve det for at fuldkommen forstå denne mærkelige blanding af følelser jeg sidder tilbage med lige nu. En form for vemodig lyksalighed. Jeg sidder både og smiler lidt for mig selv og kniber en lille tåre. Men det er også sådan man ved at man har fået en oplevelse for livet. Når den bevæger en så meget som denne har gjot. Det er også derfor jeg kun har én ting at sige til alle jer som overvejer at melde jer derude: GØR DET! Det er den bedste beslutning i nogensinde kommer til at tage. Og hvis jeres venner, familie eller nogen andre ikke bakker op om den beslutning? So what? I skal nok finde ud af det alligevel, og jeg ville godt nok aldrig nogensinde bytte den tur for noget som helst!
Det har været så fedt at møde jer alle sammen, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak!
Tak til alle jer som kommer hen og siger hej. Tak til jer som smider en sød kommentar på mine billeder. Tak til jer som har støttet mig hele vejen og ikke mindst tak til mine læsere! Jeg tager intet af det her for givet! I har ændret mit liv, og det er jér som giver mig håbet om at rejsen ikke slutter her…
Jeg håber I kom helskindet igennem, trods længden!
Ha’ det godt til næste gang!
#SES

   

Vær den første til at kommentere!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad brænder du for?